Close

3. June 2016

“Staten i hele Danmark” taler for et Danmark med flere vækstmotorer, her i Politikens tillæg

Efter regeringsskiftet sidste sommer blev det en realitet, at 4000 statslige arbejdspladser i den kommende tid flytter fra hovedstadsområdet og ud i landet. I interesseorganisationen Staten i hele Danmark bifalder de initiativet, mens de samtidig kritiserer procedurerne og måden, det er sket på.

Interesseorganisationen Staten i hele Danmark mener, at Danmark er ved at blive trukket skævt, fordi beslutningskompetence og statslige opgaveløsning centraliseres i hovedstaden. Organisationen arbejder derfor på, at Danmark skal vælge en anden politik, der fremmer placering af statslig opgaveløsning, der hvor den spiller bedst sammen med de lokale og regionale kompetencer. Det vil være mere effektivt for Danmark, fordi udflytningen af arbejdspladserne vil få stor betydning i det nødvendige arbejde med at udvikle regioner og lokalområder. Samtidig vil udflytningen af endnu flere statslige arbejdspladser gøre det langt lettere at tiltrække private virksomheder og fastholde de unge efter endt uddannelse i regionen.

Langtfra fuldendt

Staten i hele Danmark blev stiftet i Odense den 23. februar sidste år. Allerede otte måneder senere i forlængelse af  regeringsskiftet, blev det offentliggjort, at den nye regering ville flytte 4000 statslige arbejdspladser fra hovedstadsregionen ud i landet. På den konto kan man konstatere, at organisationen på kort tid, havde stor succes med sit politiske forehavende. Men organisationen mener, at arbejdet langtfra er fuldendt.


Forsker Michael Bøss fra Aarhus Universitet, mener at udflytning af statslige arbejdspladser skal være et politisk konsensusprojekt.
Foto: PR

– Det at flytte statslige arbejdspladser fra hovedstaden og ud i landet skal ikke være en engangsforestilling. Det er en vedvarende proces, der kræver en langsigtet strategi, hvor det også handler om, at der er en åben debat om placeringen af de udflyttede arbejdspladser ud fra hvilke dynamiske effekter der kan skabes ved at flytte arbejdspladser til den by eller region. Vi skal have argumenterne på bordet og spille med åbne kort. I den fase handler det primært om at diskutere synergieffekterne af, hvordan en udflyttet styrelse kan spille innovativt sammen med det lokale erhvervsliv, de lokale myndigheder og de vidensinstitutioner, der ligger i området. Og så er det en helt klar forudsætning, at ledelserne flytter med. Det er dømt til at gå galt, hvis ledelsen af en styrelse bliver siddende i hovedstaden, og kun driftsarbejdet flytter ud, forklarer erhvervsleder Jens Kruhøffer, der er koordinator i Staten i hele Denmark. Han suppleres af forsker Michael Bøss fra Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet, der siger:

– Udflytningen af statslige arbejdspladser bør have som mål at skabe en større balance i et Danmark, som er blevet skævvredet  siden ophævelsen af egnsudviklingen i 1990. Som sandsynligvis det eneste land i EU, der brugte store midler til at sikre en territorial sammenhængskraft inden for den nyoprettet union, indledte vi i Danmark fra det tidspunkt en centralisering – under dæknavnet modernisering – uden at undersøge konsekvenserne for bosætningsmønstre og regional udvikling. At flytte statslige arbejdspladser fra hovedstaden tilbage til hele landet er naturligvis hårdt for dem, det går ud over. Men i store spørgsmål vedrørende landsplanlægning må politikerne tage mere hensyn til samfundet som helhed og dermed også til de mange, mange mennesker, som lider under centraliseringen.


Borgmester Arne Boelt glæder sig over, at Statens Administration flytter til Hjørring.
Foto: PR

Udflytning giver et boost

I dag er der 250 medlemmer i Staten i hele Danmark, og det dækker over kommuner, organisationer, virksomheder og enkeltpersoner, og organisationen udmærker sig ved at dække hele Danmark og repræsentere alle virksomhedstyper og brancher. En af medlemmerne i Staten i hele Danmark er Hjørring Kommune, og her har borgmester Arne Boelt fra Socialdemokraterne ikke fået hænderne ned endnu, siden han fik budskabet om, at Statens Administration flytter fra Landgreven i det centrale København til Hjørring. Det handler om i alt 257 arbejdspladser, og når hele udflytningen er sket, forventer han, at det er blevet til over 300 arbejdspladser i alt.

– Det giver jo virkelig et boost og et løft til Hjørring Kommune, at Statens Administration i fremtiden placeres i Hjørring. Det giver fornyet optimisme, og det sikrer, at vi kan genvinde nogle af de arbejdspladser, som gennem de seneste år er forsvundet. Derfor bliver de næste 3 – 4 år særdeles spændende set i et udviklingsperspektiv. Men fakta er også, at vi med de nye arbejdspladser bliver en lille minimetropol for HK-arbejdspladser, ingeniører, konstruktører, arkitekter og revisorer. Samtidig bliver det meget nemmere at tiltrække ny arbejdskraft, og nye virksomheder, fordi kommunen bliver tilføjet nye kompetencer og arbejdskraftressourcer. Det smitter forhåbentlig også af på kommunens samlede erhvervsmæssige infrastruktur, hvor jeg i hvert fald vil arbejde for, at tiltrække produktionsarbejdspladser, og sørge for at vi på erhvervsuddannelsessiden får uddannet de smede, elektrikere og andre faguddannede, der er behov for i forhold til at honorere virksomhedernes behov, forklarer borgmester Arne Boelt.

Produktionsarbejdspladser

I Hjørring er borgmester Arne Boelt især fortørnet over, at Danmark gennem flere år har forfulgt en erhvervspolitik, der ignorerede betydningen af industri- og produktionsarbejdspladser, og især den innovationseffekt der lokalt og regionalt kommer ud af mødet mellem det private og offentlige arbejdsmarked. Samtidig mener han, at udflytningen af de statslige arbejdspladser skulle være begyndt for 10 år siden fordi, det ville have dæmmet op for den demografiske kendsgerning, at rigtig mange mennesker siden 2010 eller flyttet fra de mindre byer til de store, med de konsekvenser for selvværdsfølelsen og fremtidsperspektiverne det har haft for dem, der valgte at blive i lokalsamfundet.


Erhvervsleder Jens Kruhøffer mener, at det ikke kun er driften af arbejdet, der skal flyttes ud. Ledelserne skal med for at opnå optimal succes.
Foto: PR

– Gevinsten ved at flytte flere statslige arbejdspladser ud i landet vil først og fremmest bestå i, at vi i Danmark igen begynder at se regional udvikling som en national opgave, sådan som vi gjorde det, dengang egnsudviklingsloven blev vedtaget. På det tidspunkt blev de såkaldte arbejdsløshedslommer et nationalt problem. I dag anser man det for at være et problem for kommuner og regioner selv. Men uden at give kommunerne og regionerne reelle ressourcer til at løse det. Gevinsten vil også være psykologisk, nemlig at genskabe den territoriale solidaritet i et land, hvor vi er blevet tilbøjelige til at se ned på  dem, der lever uden for storbyerne. Og samtidig skabe forudsætninger for genskabelsen af industrielle arbejdspladser, som vi engang naivt troede, vi kunne undvære, forklarer forsker Michael Bøss.

Gennemsigtighed

Argumenter, analyse, anbefalinger, eksempler og dokumentation er centrale arbejdsfelter for Staten i hele Danmark. De har påtaget sig rollen som politiske opinionsdannere, der er modstandere af centralisering, fordi de ikke overraskende kan dokumentere, at mange vækstmotorer giver højere produktivitet, og dermed et bredere og mere varieret arbejdsmarked. Samtidig arbejder de for åbenhed i beslutningsgange og planlægningsprocesser ved fremtidige udflytninger af statslige arbejdspladser, hvor de mener, at der skal være en åben debat om placeringen, og de perspektiver for innovationsgevinster en given placering af en styrelse eller anden administrativ enhed giver i lokalområdet.

– Vi synes, at den aktuelle udflytning af de 4.000 statslige arbejdspladser er karakteriseret ved at være en lukket politisk proces, som har været meget svær at gennemskue, bl.a. fordi regeringen får lov til at gennemføre det som en ren administrativ beslutning. Derfor arbejder vi for åbenhed og demokrati på alle parametre. Det er jo slående, at tallene for hvad det koster at flytte statslige arbejdspladser ud af København synliggøres, mens der ikke er nogle tal for, hvad det koster at flytte arbejdspladser den anden vej. Men vi har et rigtigt godt eksempel fra England, hvor man i perioden 2004 – 2009 flyttede 26.000 statslige arbejdspladser fra London til provinsen. Den engelske spillemyndighed, altså pendanten til Danske Spil, blev flyttet til Birmingham, og det har resulteret i, at rigtig mange virksomheder efterfølgende etablerede sig i Birmingham. Enten fordi de kunne levere service til spillemyndigheden, eller fordi de på anden vis kunne bidrage til innovationsspring i den virksomhedsklynge, der blev etableret. De britiske myndigheder kunne efterfølgende konstatere, at for hver statslig medarbejder der var flyttet ud, var der efter 3 år realiseret 0,47 privat arbejdsplads. Det er da en succes, der vil noget, og en succes Danmark skal lære af, forklarer erhvervsleder Jens Kruhøffer fra Staten i hele Danmark.

Enighed

Afslutningsvis påpeger Michael Bøss, at den politiske forudsætning for udflytning af statslige arbejdspladser til provinsen naturligvis ikke må være et bestemt politisk partis forsøg på at genvinde vælgere i de områder, som får tilført arbejdspladser, men at udflytningen af arbejdspladserne skal være et politisk konsensusprojekt.

PAMagasiner Artikel